Anders Sørensen Vedel Præst og historiker. Boede til sin død i 1616 i Ribe i Liljebjerget i Skolegade. Han samlede 100 udvalgte danske viser i ét værk, trykt på hans eget bogtrykkeri på Liljebjerget.
Ambrosius Stub Skolelærer, som boede i Sønderportsgade indtil sin død i 1758. Han har beriget os med mange digte og en håndfuld salmer i den nye salmebog.
Anders Bording
Født i 1617 i Ribe i den bygning, som vi i dag kender som Det gamle Rådhus. Han udgav Danmarks første avis - og det på vers - i 1666!
Kjeld Abell
Dramatiker og forfatter, som bl.a. skrev "Melodien, der blev væk". Kjeld Abell blev født i Ribe i 1901 og boede i Graabrødregade 17.
Oluf Ring Komponisten, der bl.a. skrev "Danmark nu blunder den lyse nat". Han boede i Sct. Peders Gade og komponerede også melodien til Ambrosius Stubs "Den kjedsom vinter gik sin gang".
Jacob A. Riis
Født i Skolegade i 1849. Drog til USA i 1870, hvor han gjorde en stor indsats for de fattige og hjemløse i New York.