Det sker i Ribe

Glæd dig til masser af gode oplevelser og arrangementer i Ribe og omegn. 2017 bliver endnu et år med festivaller, koncerter, vægterrundgange og byvandringer. En masse gode grunde til at holde ferie eller tage på weekendophold i Ribe.

24.-30. april
Internationalt Vikingemarked
Besøg det internationale vikingemarked på Ribe VikingeCenter. Oplev fantastiske dage med vikinger, håndværkere, krigere, bueskyttere, ryttere, gøglere med flere.

11.-14. maj
Tulipanfest
Tulipanfesten finder altid sted i maj måned - omkring Bededag eller Pinse. Og det er altid meget spændende om tulipanerne blomster på det rette tidspunkt. Men tulipanhoveder eller ej - der bliver altid en Tulipanfest i maj måned.

1.-5. juni
Ribe Korfestival
Her mødes mandskor, damekor, blandede kor og børne- og ungdomskor fra Schweiz, Wales, Norge, Slovenien og Danmark til en lang weekend. Korene synger for og med hinanden overalt - også i Ribes gamle gårde.

2. juni
Ribe By Night
Butikkerne har åbent fra 10.00-23.00, og vil være klar med gode tilbud, underholdning, konkurrencer, mad og drikke med mere.

10. juni
Ribe Classic
Veteranbiler på Hovedengen fejrer 10 års jubilæum.

10.-11. juni
Ribes Middelalder Marked
Ribe fyldes med familievenlig middelalderstemning, når håndværkere, gøglere og andet godtfolk samles til Ribes Middelalder Marked – i museets baghave! Der er oplevelser for hele familien på det festlige marked, hvor dygtige håndværkere viser deres færdigheder og handler med deres unikke middelaldervarer.

10. juni
FESTiRIBE
En dag i folkemusikkens og folkedansens tegn. Folk fra nær og fjern mødes for at være sammen en hel dag om at spille og danse - og råhygge. 

11. juni
Koncert med Det Kongelige Kapel i Ribe Domkirke
Det Kongelige Kapel besøger Ribe Domkirke med en stor orkesterkoncert. Dirigenten er den internationalt berømte Michael Boder, og musikken bliver af Wagner og Bruckner.

18. juni
Mølledag på Mandø.

23. juni
Skt. Hans
Ribe Roklub inviterer til et hyggeligt arrangement ved klubhuset, bål på Hovedengen og en heks der flyver over åren.

24. juni
"Skt. Høns"
På Mandø afholdes Skt. Hans en af lørdagene omkring den 23. juni. Så i stedet for at holde Skt. Hans holder man Skt. Høns. Vadehavet er det skønneste spejl for bålet.

1. juli
Maritim Dag
Skibbroen i Ribe danner rammen om et maritimt sommermarked med oplevelser og aktiviteter på museums-everten Johanne Dan og til lands og til vands.

27.-30. juli
Ribe Jazzfestival
Hvert år omdannes Ribes gamle bydel til kulisser for både traditionel og nyere jazz med kvaliteten i højsæde. Der er både lokalt, nationalt og internationalt præg over festivalen og der er således Jazz for alle aldersgrupper og for enhver smag.

28. juli
Ribe Dyrskue
En rigtig familiedag byder selvfølgelig på noget for alle aldre - lige fra bedsteforældre til de helt små børn. Vi har blandt andet en container med korn, halmborg, kaninhop, gummistøvlekast og grisevæddeløb til børnene og meget, meget mere.

31. juli - 6. august
Vikingekrigere på Ribe VikingeCenter
Jorden ryster og der er øretæver i luften. Ja, der er såmænd endnu engang ballade i Ripa. Intriger og spontane optøjer præger dagene, hvor du kan være med til tingmøder og opleve voldsomme sammenstød.

19. august
Mandø Marathon
Mandø Marathon er drevet af frivillige ildsjæle, som alle brænder for at skabe fantastiske løbeoplevelser. Overskuddet går ubeskåret til drift og vedligeholde af øens vartegn Mandø Mølle.

31. august - 3. september
Rued Langgaard Festival
Velkommen til Rued Langgaard Festival hvor der under overskriften Romantik sættes fokus på forbindelserne mellem Niels W. Gade, der i 2017 blev født for 200 år siden, og Rued Langgaard.

1.-2. september
Ribe Vinfestival
Afholdes hvert år i første weekend af september som et stort vinmarked i Ribes hyggelige og middelalderlige gågade. Ved vinfestivalen er der mere end 20 forskellige vinimportører, som både giver smagsprøver og fortæller om de forskellige vine., fredag aftenåbent i butikkerne.

30. september - 1. oktober
Kunst- og Høstmarked
Markedet er åbent for professionelle kunstnere fra hele landet, og kvaliteten er i højsædet. Der vil være mulighed for at møde nye som gamle deltagere, og der vil være et bredt udvalg af forfriskende nye oplevelser.

12.-15. oktober
Fejring af 500 års Reformation
Ideen med fejringen af reformationsjubilæet i 2017 er at fremme forståelsen af reformationens betydning for det danske samfund, den danske kirke, dansk identitet og bevidsthed.

1. december
Julemandsvækning
Kom og væk julemanden på Torvet ved Hotel Dagmar og se ham tænde det store juletræ. Der være varm kakao og småkager, mens Nissebandet spiller julesange.

1.-23. december
Peters Jul i Ribe
Hvorfor knytte Peters Jul sammen med Ribe? Der er den helt enkle forklaring, at i 1946 skriver en vis Mathilde Cold f. Kjær en beretning om sin barndoms jul i Ribe. Hendes beskrivelse af julen, der blev holdt i Porsborg, minder påfaldende om Johan Krohns julebeskrivelse i bogen "Peters Jul". Porsborg er der, hvor byens turistbureau i dag holder til. 

Share this page

Offentlige byvandringer 2017

13.02.-17.02. - mandag-fredag
20.03.-26.06. - mandage
(ikke 17.04. og 05.06. 2017)
01.07.-31.08. - mandag-fredag
04.09.-30.10. - mandage
16.10.-20.10. - mandag-fredag 

Billetter
Kan købes hos VisitRibe,
eller online her.

Startsted
VisitRibe, Torvet.

Tidspunkt
11.30 til 13.00

Pris
Voksne DKK 85,-
Børn under 12 år er gratis. 

Vægterrundgange i 2017

13.02.-18.02. - kl. 20.00
10.04.-17.04. - kl. 20.00
01.05.-31.05. - kl. 20.00
(ikke 12.+13. maj 2017)
01.06.-31.08. - kl. 20.00 og 22.00
01.09.-21.10. - kl. 20.00

Startsted
Weis Stue, Torvet.
Gratis. 

Torvedage i 2017

03.05.-06.09. - onsdage
18.10. - onsdag

Sted - Skibbroen.

Børnetorvedag finder sted på Domkirkepladsen, hver onsdag i skolernes sommerferie. 

Veteranbiler, scootere, motorcykler og knallerter

Hver tirsdag fra april til september.

Sted
Hovedengen, fra maj til august.
P-Nord i april og september. 

Sommerunderholdning

29.06.-03.08. - torsdage kl. 15.00

Sted
Domkirkepladsen.
Gratis.

Hestevognskørsel

Starter på Domkirkepladsen, hver tirsdag, onsdag og torsdag kl. 14.00-18.00 i juli måned.