Rued Langgaard Festival

”Det skal betones at jeg gaar mine ”romantiske” veje. Disse har med Gade at gøre, det kan ikke være anderledes.”

Rued Langgaard var romantiker dybt ind i sjælen og ved Rued Langgaard Festival 31. august til 3. september 2017 mødes Niels W. Gade og Rued Langgaard under overskriften Romantik.

Elverskud i Ribe
Ved åbningskoncerten på Ribe Domkirkeplads opføres Niels W. Gades Elverskud i en scenisk version og i et nyt arrangement ved Bo Gunge for Prinsens Musikkorps. Andreas Pellegrini, David Danholt, Signe Asmussen og lokale korsangere medvirker. Dirigent: Casper Schreiber. Iscenesættelse: Esben Tange.

Uropførelser
Den Danske Klavertrio uropfører Gades Klavertrio i B-Dur (1839) i en rekonstruktion ved komponisten Karl Aage Rasmussen, og Esbjerg Ensemble uropfører hele Langgaards klaverværk Afgrundsmusik i et arrangement ved Allan Gravgaard Madsen.

Endelig uropføres en strygerversionen af Langgaards I Holmens Kirkes Kapel - Suk ved Gades Grav ved festivalens afslutningskoncert med Sønderjyllands Symfoniorkester.

Artists in residence
Violinisten Christina Åstrand og pianisten Per Salo optræder både som solister og kammermusikere under festivalen - bl.a. i violinkoncerter af begge komponister og i Langgaards Symfoni nr. 3 Ungdomsbrus for klaver og orkester. Publikum får desuden lejlighed til at komme i dialog med begge musikere samt en lang række af festivalens øvrige kunstnere ved tre Langgaard Lounges.

Holger Danske
Festivalen byder også på en dramadokumentarisk koncert om kunstneren Niels W. Gade. Den skabes af barytonen Simon Duus, pianisten Berit Johansen Tange, Esben Tange (koncept og præsentation) og lysdesigneren Lars Egegaard Sørensen. Gades patriotiske og eventyrlige sangcyklus Holger Danske, spiller her en central rolle.

Øvrige begivenheder
Koncert med RAMA Strings ledet af Henrik Brendstrup. Solokoncerter med pianist Marianna Shirinyan og organist Jakob Lorentzen. Oehlenschlægers Guldhornene ved skuespiller Camilla Bendix. Film af Daniel Dencik. Foredrag ved Inger Sørensen, historiker Inge Adriansen, biskop Elof Westergaard, Bendt Viinholt Nielsen og Claus Falk-Larsen, der vil afslører identiteten på Rued Langgaards livs kærlighed: Dora.

Se hele programmet og køb billetter på www.langgaardfestival.dk

 

Åbningstider

31/08/2017 - 03/09/2017 Torsdag - Søndag

Del denne side

Opdateret af:

VisitRibe sps@visitribe.dk
 

Kontakt

Adresse

6760 Ribe

Mobiltelefon

+45 41 60 18 97

Fakta

  • Type

    • Musik
    • Festival
  • Udvalgte events

    • National event

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.7615290234
Latitude : 55.328017409