Bestil din private guidede tur, hvor du bestemmer tid og sted.
Vi skræddersyr ture efter ønske, så det passer til din gruppe, familie, lejrskole osv.

Inden søvnen kalder efter en dag med mange indtryk og oplevelser, frister byens restauranter med kulinariske tilbud af enhver art. 

Ribe Domkirke

Ribe Domkirke

Ribe Domkirke kan ses viden om i det flade landskab, og det er en ret fantastisk tanke, at tilrejsende er blevet mødt at dette bybillede siden midten af 1200 tallet, hvor kirken stod færdigbygget. Ribe Domkirke er således Danmarks ældste domkirke.

Domkirkens navn er Vor Frue Kirke. Efter talrige om- og tilbygninger fremtræder den som Danmarks eneste femskibede kirke, præget af skiftende stilarter og med mange interessante detaljer.
Der er bl.a. gravminder over byens og nogle af rigets mægtigste mænd, samt Nordens ældste epitafium, opsat af Valdemar Sejr over en søn som døde i 1231.

Borgertårnet er fra 1300-tallet og indrettet som byens vagt- og stormklokketårn med milevid udsigt over marsklandskabet. Der er adgang til det 52 m høje tårn gennem kirken (børn under 14 år kun i følgeskab af voksen). 
Ved foden af Maria-tårnet med kirkeklokkerne står en statue af Hans Tausen (1494-1561) - johannitermunk, lutheraner og Danmarks reformator, biskop i Ribe 1542. På kirkens sydside ses en statue af salmedigteren Hans Adolf Brorson (1694-1764) - pietist, provst i Ribe 1737, biskop 1741.

Kirkens klokker spiller Brorsons salme 'Den yndigste rose' kl. 8.00 og 18.00, folkevisen om Dronning Dagmar kl. 12.00 og 15.00.

Biskop i Ribe
. Allerede omkring år 860 fik Ansgar, Nordens Apostel, tilladelse til at opføre en kirke og lade en kristen præst bo på stedet. Det er dog først fra ca. år 948, at vi med sikkerhed kan sige, at der har været en biskop i Ribe og dermed en Domkirke.

Ribe Domkirke

Torvet
DKK-6760 Ribe

+45 75 42 06 19
www.ribe-domkirke.dk
kirken@ribe-domkirke.dk

Åbningstider

01.04.-30.04. kl. 11.00-16.00
01.05.-30.06. kl. 10.00-17.00
01.07.-15.08. kl. 10.00-17.30
16.08.-30.09. kl. 10.00-17.00
01.10.-31.10. kl. 11.00-16.00
01.11.-31.03. kl. 11.00-15.00

NB:
 - Uge 7, 15 & 42 åbent kl. 10.00-17.00
 - På søn- og helligdage åbnes først
    for turistbesøg kl. 12.
 - Adgang til kirke og tårn kun såfremt
    der ikke er kirkelige handlinger

Michelin Travel Guide

Ribe Domkirke er i Michelin Guiden igen blevet tildelt **-stjerner.
Læs om hvorfor Ribe Domkirke er en omvej værd.

Ribe Domkirke har fået en flot placering i den franske Michelin Guide over seværdigheder. Domkirken har fået to stjerner i guiden, hvilket er det næsthøjeste, der tildeles. Dette er kun givet til få seværdigheder i Danmark.

Carl Henning Pedersen

Carl Henning Pedersens udsmykning af Ribe Domkirke

I koret ses farvestrålende malerier og mosaikarbejder af Carl Henning Pedersen (udført 1982-87).