Ribe Kunstmuseum

I 1891 blev der i Ribe grundlagt et museum med dét formål at skabe en bedre forbindelse mellem kunsten og folket i det sydvestlige Jylland, bl.a. ud fra den antagelse, at kunst var den direkte vej til dannelse og oplysning. Med en intention om at skabe en kunstsamling af høj kvalitet inden for dansk kunst, fandt museet hurtigt sit ståsted: Med hjælp fra kyndige kunstrådgivere - bl.a. Karl Madsen og Johan Rohde - blev kunst fra perioden 1750 til 1950 grobund for det, der i dag beskrives som en unik og repræsentativ kunstsamling i Danmark.

På Ribe Kunstmuseum udfoldes historien om, hvordan dansk kunst har udviklet sig i 200 år. Samlingen tager sit udgangspunkt i værker af Jens Juel og Nicolai Abildgaard. Herfra bevæger den sig gennem Guldalderen og Det moderne gennembrud. Med klassisk dansk modernisme sætter den sit punktum. Og med en kronologisk ophængning kan man som besøgende udforske de måder, hvorpå kunsten har ændret sig - på behagende, kritisk og oplysende vis.

Den fredede og totalrestaurerede museumsbygning er en særegen arkitektonisk perle i Ribe, der oprindeligt var privat bolig for en af byens spidser. Udadtil troner den med sin gedigne facade i rosenborgstil, der falder noget uden for byggemåden i byen. Når man står foran Ribe Kunstmuseum kan det velsagtens hurtigt synes utilnærmeligt og lukket - som en art eksklusivitet til øjenlyst og beundring. Men det åbner sig også og imødekommer de besøgende, fordi der anslås en særlig stemning i samspillet mellem kunst, arkitektur, historie og natur - indendørs såvel som udendørs.

Museet er på ingen måde stillestående, specielt ikke når det handler om at udbrede og styrke kendskabet til kunst. Der forskes, der erhverves nye værker og der gøres læringsorienterede og digitale formidlingstiltag. I centrum for Ribe Kunstmuseum er en passion for og kærlighed til kunst, der på ingen måde har eller vil fortage sig, som årene går.

Digital platform
På www.ribekunstmuseum.dk kan man finde oplysninger om museet og samlingen samt se alle værker digitalt. Læs korte værktekster og se korte formidlingsfilm. Brug din egen mobil eller lån en iPad gratis på museet (skal dog reserveres på forhånd).

Booking
Introduktion til museet og samlingen (på dansk)
15-20 min. fra DKK 250.
Omvisning på museet
45-60 min. fra DKK 650.
Max. 30 personer.

#ribekunstmuseum #ribekunstmuseumontour

Åbningstider / Tidspunkter

01/09/2019 - 31/12/2019 Tirsdag - Søndag 11:00 - 16:00

Pris

Voksne

80.00 DKK

Børn (under 18 år)

Gratis

Grupper (min. 15 personer)

70.00 DKK

Del denne side

Opdateret af:

VisitRibeEsbjerg tourist@businessesbjerg.com
 

Kontakt

Adresse

Sct. Nicolaj Gade 10
6760 Ribe

Telefon

+45 75 42 03 62

Fakta

  • Faciliteter

    • Restaurant/Cafe
    • Aktivitetsmuligheder for børn
    • Museumsbutik/Kiosk
  • Klassifikation

    • God adgang
  • Rabatter

    • RibePas / Benefit Card (Rabat op til 20%)
  • Samlingernes emne

    • Kulturhistorie
    • Skulptur
    • Keramik
    • Samtidskunst
    • Billedkunst
    • Foto
    • Grafik
    • Arkitektur
  • Type

    • Kunstmuseum

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.7677271
Latitude : 55.3292546